De gamle bondehuse

old farmhousesEgentlig hed de oprindeligt landhuse, men fordi det stort set altid var bønderne, der købte disse huse, som primært var bygget uden for byzonerne, blev de ofte omtalt som bondehuse blandt offentligheden. Nogle blev dog også bygget i byzonerne, men da husene stammer helt tilbage til 1700-tallet stod mange i forfald og er på senere tidspunkter blevet revet ned for at give plads til nyere byggerier. Derimod fik de gamle huse på landet lov til at stå, indtil en køber blev fundet, som kunne give dem den kærlige hånd, de trængte til.

De særlige kendetegn ved disse huse er først og fremmest bindingsværket, der er en kombination af bjælker, som oftest er sortmalede, og murstensvægge. Oprindeligt blev husene bygget med stråtækt tag, men i de senere konstruktioner gik man over til tegltag, da dette først og fremmest var et billigere produkt at arbejde med. Den dag i dag priser mange sig lykkelige over, at deres nye bolig har tegltag, da dette har enorm betydning, når der skal tegnes forsikring på boligen. Da risikoen for brand er så meget større med et stråtækt tag, kan man nemlig hurtigt stå på randen af personlig konkurs, hvis man vælger at købe et hus med denne form for tag.

De gamle landhuse havde ofte flere bygninger, hvor nogle blev anvendt til dyr, uanset om det så var grise eller køer, der var tale om, mens andre bygninger blev anvendt til maskiner, som for eksempel traktorer, mejetærskere, plove, såmaskiner og så videre. Ved de større landhuse, hvor der hørte et større landareal med til ejendommen, blev siddebygningerne også ofte brugt til karlene, som blev ansat for kortere perioder, når der skulle pløjes, sås og høstes i løbet af året.

Det er yderst sjældent, at man finder et landhuse, som ikke har mere end en stue, da de ofte blev konstrueret med både spise- og dagligstuer, ligesom der i mange af husene var et rum, som blev anvendt som gildesal, således at man på bedste manerer kunne fejre, når høsten var hus.