Da murermestervillaen fik sin renæssance

master builder villa got its RenaissanceEfter de hårde økonomisk trængte tider under krigen, længtes man i 1950’erne efter fordums tid, hvor konstruktion af boliger var et bundsolidt stykke håndværk, som blev bygget med kvalitetsmaterialer. Dette ønske blev imødekommet med murermestervillaen, som dermed opnåede sin renæssance.
Men den store efterspørgsel på netop denne type bolig, der var fantastisk velegnet til folk i den økonomiske mellemklasse, gav liv i byggeriet i Danmark, og murermestrene nød bestemt ingen last i denne periode.

Udadtil var der ikke den store øjensynlige forskel mellem de nye boliger og de, der var blevet bygget mellem 20 og 35 år tidligere. Indvendigt var det dog en lidt anden historie. Selvom førstesalen var næsten identisk, var der en mindre forskel i stueetagen. Mens symmetrien var mere streng i de gamle murermestervillaer, var der i de nye mere frirum, hvilket blandt andet resulterede i, at stuerne ikke længere var identiske, men nu blev bygget med en fortsat rummelig men mindre spisestue, og man tog de ekstra kvadratmeter og lagde dem til dagligstuen.

Derudover var det helt nye på markedet centralvarme, hvor et af de rum i kælderen der tidligere ville have været anvendt som viktualierum eller til opbevaring, nu blev betegnet som fyrrum. Hvor det før i tiden var brændeovne i stuerne, der fungerede som varmekilder for det meste af huset, havde man nu et fyr i kælderen, som varmede vandet op og sendte det ud til de forskellige radiatorer i huset. Man fik dermed en mere pålidelig varmekilde, da mængden af det varme vand, der blev pumpet ind i radiatorerne, kunne reguleres med et termostat, som ofte var placeret ved gulvet.

Selvom centralvarmen var et ældre fænomen, som stammer helt tilbage til før 1900-tallet, var det ikke almindeligt anvendt i boligbyggeri, men for det meste forbeholdt det bedre borgerskab. Derfor var det først i 30’erne og 40’erne, at det nåede ud til etagebyggeriet og den almindelige familiebolig.